|

GALAPAGOS LIVEABOARD TIL DARWIN & WOLF
Afrejse: hver fredag Varighed: 12 dage / 11 nætter Pris: fra kr 31.999,- inkl. fly
Vær opmærksom på at denne rejse skal bestilles i god tid!
Rejsebeskrivelse:
12 dage inkl. 18 dyk og 4 landudflugter Fuldt program med den allerbedste dykning på Galapagos. Tag med ombord på en 100 fods luksus liveaboard der sejler til de 2 ubeboede øer Darwin & Wolf. Øerne ligger ca. 125 sømil nord for resten af ø-gruppen og anerkendes af mange for at have verdens bedste dykning. Det er her du ser det Galapagos er kendt for - stimer på flere hundrede hammerhajer, tusindvis af pelagiske fisk og store hvalhajer.
For at du kan få de største oplevelser med hjem er der kun 16 gæster på båden, og med en besætning på 11 mand kan du virkelig nyde dit ophold på denne ultimative liveaboard.
Vi kan lige så godt sige det med det samme - denne rejse kan blive den du kommer til at sammenligne alle dine fremtidige rejser med!
Dagsprogram:
Dag 1: Afrejse fra Danmark Afrejse fra Danmark mod Ecuador med KLM kl. 18.00.
Dag 2: Ankomst til Quito, Ecuador Ved ankomst i lufthavnen bliver du budt velkommen og kørt til vores lækre hotel inde i byen. Efter check-in har du tid til at slappe af og til evt. at udforske Quitos smukke gamle bydel. -/-/-
Dag 3: Fly til Galapagos og starten på liveaboard. Efter tidlig morgenmad bliver du kørt i lufthavnen hvorfra du flyver ca. 3 timer til Galapagos. Ved ankomst bliver du mødt af crew fra båden der hjælper dig med dine kufferter og kører dig til havnen hvor båden venter. Kort efter letter båden anker og forude venter 7 nætter med fantastiske oplevelser på din Galapagos liveaboard dykkerferie. Om eftermiddagen er der "check-out" dyk og tid til at slappe af på båden. M/F/A
Dag 4: Øerne Seymour/Bartolome Dykning og landudflugt. God mad og soldæk på båden. Sent om eftermiddagen sejler båden mod Wolf & Darwin - en sejltur på ca. 15 timer. M/F/A
Dag 5 til dag 7: Øerne Wolf/Darwin 3 fulde dage ved de ubeboede øer Wolf & Darwin der måske byder på verdens bedste dykning. M/F/A
Dag 8: Øen Santiago Dykning og landudflugt. Snorkling med søløver. M/F/A
Dag 9: Øen Santa Cruz 1 morgendyk. Landudflugt på Santa Cruz. M/F/A
Dag 10: Fly til Quito Fly til Quito. Transfer og overnatning på vores gode hotel. Mulighed for sightseeing. M/-/-
Dag 11: Hjemrejse Efter tidlig morgenmad bliver du kørt til lufthavnen hvor du forlader Ecuador mange oplevelser rigere. M/-/-
Dag 12: Danmark Ankomst til Danmark om formiddagen.
Måltider: M = Morgenmad; F = Frokost; A = Aftensmad; "-" = Ikke inkluderet
(Dette er et typisk dagsprogram for rejsen. Da ingen har kontrol over faktorer som tidevand, vind og vejr kan programmet ændre sig og kaptajnen er til enhver tid enebestemmende over dette).
Priser:
2007 01.01.07 - 21.06.07: Pris fra kr 31.999,- 22.06.07 - 23.08.07: Pris fra kr 33.459,- 24.08.07 - 31.12.07: Pris fra kr 31.999,- Tillæg for enkeltværelse: kr 11.999,-
Inkluderet i prisen:
-
Flyrejse: Danmark - Ecuador t/r
-
Flyrejse: Ecuador - Galapagos t/r
-
Transport mellem lufthavn og hotel/liveaboard
-
Alle overnatninger - 2 nætter på hotel Café Cultura i Quito - 7 nætter ombord på luksus liveaboard
-
Al dykning inkl. tank/bly (ca. 18 dyk)
-
Måltider som beskrevet i rejseplan - Alle måltider og snacks på liveaboard - Morgenmad i Quito
-
Drikkevarer på liveaboard (ikke alkohol)
Ikke inkluderet i prisen:
- Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og dykkerforsikring
- Visum til Ecuador
- Drikkepenge
- International Departure Tax fra Quito (32 US$)
- Galapagos National Park gebyr (100 US$)
- Deko kammer tillæg (35 US$)
- Olie tillæg for liveaboard (100 US$)
(Udgifter anført i US$ er obligatoriske og betales ved bestilling af rejsen til nærmere fastsat valutakurs)
Tilvalg:
- 3 - 5 dage i Amazonas Regnskov
- 1 - 7 dages vandreture på Ecuadors vulkaner
- Dagsture fra Quito: f.eks. Canopy ture, Riverrafting og Mountainbike
Kontakt os for mere information.
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i valutakurser. Ved rejser med DIVETRAVEL er du dækket af rejsegarantifonden, og af alle gældende regler i den danske pakkerejselov. | |
|