Om Divetravel

Guidede rundrejser

Individuelle rejser

Klub & grupperejser

The Sardine Run

Dykning i Sydafrika

Flybilletter

Links

Kontakt

            Forside            Video           Hvidhajer             Tigerhajer             Oversigt over Sæsoner             Bestil Rejse            

























South African
Sharkdiving Adventure

15 nætter/21 dyk/safari


Rejsen kan bestilles året rundt. Det er ikke anbefalet at rejse i juleferien da der er skoleferie i Sydafrika, og stederne kan være overrendte.


     ----------------------------------------------------------------------


Rejseoversigt:

Fra verdens sydligste koralrev til verdens største hajer - denne tur er for dig der vil opleve hele spektret i Sydafrika's dyknig. Med hvidhajer, tigerhajer, Protea Banks, Aliwal Shoal, Sodwana Bay og safari.

  • 4 nætter / 6 dyk ved Aliwal Shoal
  • 3 nætter / 6 hajdyk ved Protea Banks
  • 3 nætter / 6 dyk ved Sodwana Bay National Park
  • 2 nætter i Hluhluwe-Imfolozi safaripark
  • 3 nætter i Gaansbai ved Shark Alley
  • 1 dags dyk med tigerhajer
  • 2 dages burdyk med hvidhajer


     ----------------------------------------------------------------------


Rejseplan:
Rejsen kan vælges med start i Cape Town eller i Durban. Nedenstående er rejseplanen med start i Durban.

Dag 1. Ankomst til Durban og indlogering ved Aliwal Shoal

Køreturen fra Durban lufthavn tager ca ½ time. Efter ankomst til Umkomaas har I tid til at slappe af ved poolen, og til at planlægge morgendagens dykning med Leslie og Nigel fra Aliwal Dive Charters. De tager godt imod Jer, og er altid flinke og hjælpsomme. Indkvartering er i dobbeltværelse med eget badeværelse.


Dag 2 & 3. Dykning på Aliwal Shoal og udflugter

Dagene starter med to dyk på det berømte Aliwal Shoal. Her er bl.a. mulighed for at dykke på to store flotte vrag, og revet vrimler med mange forskellige former for liv - stort som småt. Sæsonerne byder på
pukkelhvaler, sandtigerhajer, tigerhajer og djævlerokker.
Info om Aliwal Shoal

Eftermiddagene er til fri afbenyttelse, og der er masser at lave hvis man har lyst til andet end at slappe af på stranden. Besøg f.eks. det sydlige afrika’s største krokodillefarm, tag et spil golf, spring bungy jump eller se Durban's shoppingcentre, restauranter og kæmpe Marine World.


Dag 4. Tigerhajdyk


Dagen står på dyk med tigerhajer. Efter en grundig briefing og hajernes ankomst får I mulighed for at dykke med de store og smukke dyr uden bur. En oplevelse I aldrig vil glemme, hvis i da tør...
Info om dyk med tigerhajer

Dag 5. Dykning på Aliwal Shoal og transport til Protea Banks

Efter endnu to morgendyk på Shoal'et er det tid til at tage sydpå mod Protea Banks. Turen tager ca. 1½ time, hvorefter I vil blive modtaget af ejeren af African Odyssea. Indkvartering sker på dykkercentrets område i hyggelige dobbeltværelser med eget bad/toilet.

I har fri adgang til velindrettet køkken/stue, hvor snakken hurtigt kan dreje sig ind på hajer og dykning med Trevor der var blandt de første til at dykke Protea Banks.


Dag 6 & 7. Hajdyk på verdensberømte Protea Banks

Dagene byder på to morgendyk på verdensberømte Protea Banks. Her er det de større typer hajer vi er på udkig efter, som tyrehaj og hammerhaj, men Protea byder på meget mere. Hold skarpt udkig mens du lader dig føre med af strømmen over dette dybe rev, for der er masser at se…
Info om Protea Banks

Eftermiddagene er til flere dyk, til afslapning, til at udforske byen eller naturen i området. Oribi Gorge er et must. Det er en kæmpe kløft hvor du har rig mulighed for at udforske din adrenalin ved forskellige ekstremaktiviteter. Eller du kan slappe af og nyde solnedgangen over kløften på Leopard Rock Café. Det er helt op til dig for der er masser at vælge imellem.



Dag 8. Hajdyk og tranport til Sodwana Bay

Efter morgenens to dyk på Protea Banks går rejsen nordpå til Sodwana Bay National Park. Turen tager ca. 5½ time, hvorefter I bliver modtaget i receptionen hos Coral Divers. Indkvartering er i rustikke hytter med eget bad/toilet.

Hos Coral Divers har I adgang til stort køkken med eget kølerum, og hver aften bliver der tændt op i den store overdækkede braai (grill). I har en person til at klare opvasken, så i kan slappe af under den afrikanske stjernehimmel på bushlodgen.

Morgendagens dykker-planlægningen foregår kl. 19.00 hver aften, og her kan I få god vejledning af instruktører og dykkerledere om hvilke rev I skal vælge.


Dag 9 & 10. Dykning på verdens sydligste koralrev

Dagene starter med to dyk på Sodwana’s koralrev der er hjemsted for over 1200 forskellige arter fisk og masser af skildpadder, delfiner og rokker. I sæson kan I se hvalhajer, sandtigerhajer, mantarokker og pukkelhvaler der alle er hyppige gæster i Sodwana Bay.
Info om Sodwana Bay

Eftermiddagene kan være fyldt med aktiviteter som f.eks. ekstra dyk, quadbiketure (4-hjulede motorcykler), delfin/hvalhaj-safari, sunset-ture til Lake Sibaya, surfing eller rideture på stranden. Alle aktiviteter er til rimelige priser.


Dag 11. Dykning og tranport ind i Hluhluwe-Imfolozi safaripark

Det er blevet tid til safari, og efter morgenens to dyk i Sodwana går rejsen 100km vestpå til Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve. Efter indgangen til selve parken skal I være på udkig efter vilde dyr på Jeres vej mod Hilltop Camp. Nyd solnedgangen og en drink på terrassen der har en utrolig smuk udsigt over parken.
Indkvartering er i dobbelthytter med delt køkken og toilet faciliteter.


Dag 12. Safari med The BIG 5

Start dagen tidligt med et solopgangs gamedrive hvor dyrene er mest aktive. Kør selv eller book en tur med én af Hilltop's professionelle rangere.

Sydafrika’s ældste dyrereservat byder på ”The Big 5” og er berømt for deres indsats for beskyttelse af det hvide næsehorn. Parken er bl.a. hjemsted til over 2000 næsehorn samt løver, leoparder, elefanter og krokodiller.



Dag 13. Morgensafari og fly til Cape Town

I har endnu et morgen gamedrive på vej ud ad safariparken mod Durban lufthavn. Hefra flyver I til Cape Town, hvor I bliver modtaget af Jeres værter for de næste 3 dage. Efter ca. 1½ times køretur ankommer I til den lille fiskerlandsby Gaansbai og bliver indkvarteret på Jeres Bed&Breakfast.


Dag 14 & 15. Burdyk med hvidhajer.

Gaansbai er det bedste sted i verden at se hvidhajer, og tidlig morgen sejler I mod Dyer Island og Shark Alley hvor hajerne holder til. Mødet med hajernes konge er på én gang frygtindgydende, lærerigt, afdramatiserende og en ubeskrivelig oplevelse.
Det skal prøves.
Info om burdyk med hvidhajer


Dag 16. Afrejse

Jeres Sharkdive Adventure er slut for denne gang.
Vi håber I har nogle uforglemmelige oplevelser med hjem til Danmark, og at I har nydt rejsen.


     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Rejseform & priser:

Da Sydafrika egner sig perfekt til kør-selv, tilbydes alle individuelle rejser med to basispriser: "Dive & Drive" og "Transfer". Eneste forskel er transportformen.

Dive & Drive pris ved 2 personer: Kr 16.999
,- pr. person u.fly
Enkelttillæg: Kr 3300,-

Giver den største frihed ved at have en bil stillet til rådighed under hele rejsen. Vi leverer alle nødvendige rejseplaner, vejkort og andre papirer, og gør det nemt og ligetil at rejse på helt egen hånd i Sydafrika. Ved kun at samarbejde med AVIS og Hertz sikrer vi den bedste service og sikkerhed, og vores basispris inkluderer bil med aircondition, servostyring og radio/cd. Dette er den anbefalede rejseform hvor du får størst udbytte af din tur.


Transfer pris ved 2 personer: Kr 18.599,- pr. person u.fly
Enkelttillæg: kr 3600,-

Afhentning i lufthavnen og ved hvert skift til næste dykkerdestination. Nemt og bekvemt, men mindre fleksibelt og begrænser dine muligheder for at udforske landet.

 
     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Inkluderet:

- 15 overnatninger i delt dobbeltværelse.
        4 nætter ved Aliwal Shoal
        3 nætter ved Protea Banks
        3 nætter i Sodwana Bay National Park
        2 nætter i Hluhluwe-Imfolozi safaripark
        3 nætter i Gaansbai ved Shark Alley

- 21 dyk inklusive bly, tank og luft.
        6 dyk på Aliwal Shoal
        6 dyk på Protea Banks
        6 dyk ved Sodwana Bay (alle til 2 Mile Reef)
        1 dags dykning med tigerhajer
        2 dages burdyk med hvidhajer

- 3 x dagsgebyr og lokalskat i Sodwana Bay National Park

- Ved Dive & Drive: 13 døgns billeje
        Model med aircondition, servostyring og radio/cd
        Super-forsikring og fri km.
        Rejseplan, kørselsvejledninger, vejkort
        (Inkluderer ikke depositum der ordnes ved
        afhentning af bilen)
       
- Ved Transfer: Al transport i mellem destinationerne
        Durban Lufthavn - Umkomaas
        Umkomaas - Shelly Beach
        Shelly Beach - Sodwana Bay
        Sodwana Bay - Hilltop Safari Camp
        Hilltop Safari Camp - Durban lufthavn

- Fly: Durban - Cape Town (enkeltbillet)

- Transferservice: Cape Town lufthavn - Gaansbai t/r


Ikke inkluderet:

- Flybillet (udover Durban - Cape Town)

- Rejse-, ulykkes-, afbestillings-, og dykkerforsikring

- Ekstra dyk

- Leje af dykkerudstyr udover bly, tank og luft

- Drikkevarer

- Måltider

- Aktiviter/udflugter

- Benzin

- Vejafgifter (ca. kr 90,- ialt)

- Entré til Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve (ca. 70kr/dag/prs)

- Gate entré til Sodwana Bay National Park (engangsbeløb på 20kr/bil)


     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Tilvalgsmuligheder:

Nr. 1
Opgradering til Bed & Breakfast indkvartering ved Aliwal Shoal.
4 nætter med morgenmad: Kr 160,- pr. person

Nr. 2
Tigerhajdyk med hajeksperten Mark Addison (i stedet for 2 dyk på Aliwal Shoal).
Ét dyk: Kr 400,- pr. person.

Nr. 3

Opgradering til Bed & Breakfast indkvartering ved Protea Banks.
3 nætter med morgenmad: Kr 300,- pr. person.

Nr. 4
Morgenmad og aftensmad ved Coral Divers i Sodwana Bay.
3 stk: Kr 390,- pr. person.

Nr. 5
Morgenmad  og aftensmad ved Coral Divers i Sodwana samt opgradering til større hytte med egen terrasse.

3 nætter: Kr 735,- pr. person.

Nr. 6
Morgenmad og aftensmad samt opgradering til større hytte med eget badeværelse og terrasse på Hilltop Safari Camp.
2 nætter: Kr 900,- pr. person.

Nr. 7
Ekstra nat på Bed & Breakfast i Gaansbai.
1 nat med morgenmad: Kr 275,- pr. person.

Nr. 8
Ekstra nat samt ekstra burdyk med hvidhajer i Gaansbai.
1 nat + 1 burdyk: Kr 1325,- pr. person.

Nr. 9
Opgradering af bilmodel. Kontakt Divetravel for muligeder.

     ----------------------------------------------------------------------

Ved en individuel rejse med Divetravel er du dækket af rejsegarantifonden, og af alle gældende regler i den danske pakkerejselov.


































    Divetravel     Rejsegarantifonden nr. 1736     Vestergaardsvej 13, 1.Sal     2400 København NV     Denmark     (+45) 6077 2400      info@divetravel.dk