Om Divetravel

Guidede rundrejser

Individuelle rejser

Klub & grupperejser

The Sardine Run

Dykning i Sydafrika

Flybilletter

Links

Kontakt

            Forside            Video            Hvidhajer             Tigerhajer             Oversigt over Sæsoner             Bestil Rejse            














White Shark & Tiger Shark
Safari

11 nætter/12 dyk/safari


Rejsen kan bestilles året rundt, men anbefales især i perioden
1. januar - 1. august. Det er ikke anbefalet at rejse i juleferien da der er skoleferie i Sydafrika, og stederne derfor kan være overrendte.



------------------------------------------------------------------


Rejseoversigt:

Glem alt om koraller og små farvestrålende fisk! Denne rejse stiller dig ansigt til ansigt med de rigtig store hajer som hvidhajer, tigerhajer og tyrehajer. Din tur er koncentreret om mødet med havets toprovdyr, og dit syn på hajer vil aldrig være det samme...

  • 2 dages burdyk med hvidhajer
  • 2 dages dyk med tigerhajer
  • 6 nætter / 8 hajdyk på Protea Banks
  • 2 nætter i Hluhluwe-Imfolozi safaripark
  • 3 nætter i Gaansbai ved Shark Alley

     ----------------------------------------------------------------------


Rejseplan:
Rejsen kan vælges med start i Cape Town eller i Durban. Nedenstående rejseplan er med start i Durban.


Dag 1. Ankomst til Durban og indlogering ved Protea Banks

Køreturen fra Durban lufthavn tager ca 1½ time, hvorefter I vil blive modtaget af ejeren af African Odyssea. Indkvartering sker på dykkercentrets område i hyggelige dobbeltværelser med eget bad/toilet.

I har fri adgang til velindrettet køkken/stue, hvor snakken hurtigt kan dreje sig ind på hajer og dykning med Trevor der var blandt de allerførste til at dykke Protea Banks.


Dag 2. Hajdyk på verdensberømte Protea Banks

Dagen byder på to morgendyk på verdensberømte Protea Banks. Her er det de større typer hajer vi er på udkig efter, som tyrehaj og hammerhaj, men Protea byder på meget mere. Hold skarpt udkig mens du lader dig føre med af strømmen over dette dybe rev, for der er masser at se…
Info om Protea Banks

Eftermiddagene er til flere dyk, til afslapning eller til at udforske byen eller naturen i området. Oribi Gorge er et must. Det er en kæmpe kløft hvor du har rig mulighed for at udforske din adrenalin ved forskellige ekstremaktiviteter. Eller du kan slappe af og nyde solnedgangen over kløften på Leopard Rock Café. Det er helt op til dig for der er masser at vælge imellem.


Dag 3 & 4. Tigerhajdyk

Dagene står på dyk med tigerhajer. Efter en grundig briefing og hajernes ankomst får I mulighed for at dykke med de store og smukke dyr uden bur. En oplevelse I aldrig vil glemme, hvis i da tør...
Info om dyk med tigerhajer


Dag 5 & 6. Hajdyk på verdensberømte Protea Banks

Dybe Protea Banks byder på flere hajdyk.
Området byder på flere eftermiddags aktiviteter. Alt fra surfing og solbadning til shopping og restauranter.


Dag 7. Hajdyk og tranport ind i Hluhluwe-Imfolozi safaripark

Det er blevet tid til safari, og efter morgenens to dyk på Protea Banks går rejsen nordpå til Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve. Efter indgangen til selve parken skal I være på udkig efter vilde dyr på Jeres vej mod Hilltop Camp. Nyd solnedgangen og en drink på terrassen der har en utrolig smuk udsigt over parken.
Indkvartering er i dobbelthytter med delte køkken- og toiletfaciliteter.


Dag 8. Safari med The BIG 5

Start dagen tidligt med et solopgangs gamedrive hvor dyrene er mest aktive. Kør selv eller book en tur med én af Hilltop's professionelle rangere.

Sydafrika’s ældste dyrereservat byder på ”The Big 5” og er berømt for deres indsats for beskyttelse af det hvide næsehorn. Parken er bl.a. hjemsted til over 2000 næsehorn samt løver, leoparder, elefanter og krokodiller.



Dag 9. Morgensafari og fly til Cape Town


I har endnu et morgen gamedrive på vej ud ad safariparken mod Durban lufthavn. Hefra flyver I til Cape Town, hvor I bliver modtaget af Jeres værter for de næste 3 dage. Efter en ca. 1½ times køretur ankommer I til den lille fiskerlandsby Gaansbai og bliver indkvarteret på Jeres Bed&Breakfast.


Dag 10 & 11. Burdyk med hvidhajer.

Gaansbai er det bedste sted i verden at se hvidhajer, og tidlig morgen sejler I mod Dyer Island og Shark Alley hvor hajerne holder til. Mødet med hajernes konge er på én gang frygtindgydende, lærerigt, afdramatiserende og en ubeskrivelig oplevelse.
Det skal prøves.
Info om burdyk med hvidhajer


Dag 12. Afrejse

Jeres Shark Safari er slut for denne gang.
Vi håber I har nogle uforglemmelige oplevelser med hjem til Danmark, og at I har nydt rejsen.


     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Rejseform & priser:

Da Sydafrika egner sig perfekt til kør-selv, tilbydes alle individuelle rejser med to basispriser: "Dive & Drive" og "Transfer". Eneste forskel er transportformen.

Dive & Drive pris ved 2 personer: Kr 13.499,- pr. person u.fly
Enkelttillæg: Kr 2200,-

Giver den største frihed ved at have en bil stillet til rådighed under hele rejsen. Vi leverer alle nødvendige rejseplaner, vejkort og andre papirer, og gør det nemt og ligetil at rejse på helt egen hånd i Sydafrika. Ved kun at samarbejde med AVIS og Hertz sikrer vi den bedste service og sikkerhed, og vores basispris inkluderer bil med aircondition, servostyring og radio/cd. Dette er den anbefalede rejseform hvor du får størst udbytte af din tur.


Transfer pris ved 2 personer: Kr 14.799,- pr. person u.fly
Enkelttillæg: Kr 3450,-

Afhentning i lufthavnen og ved hvert skift til næste dykkerdestination. Nemt og bekvemt, men mindre fleksibelt og begrænser dine muligheder for at udforske landet.

 
     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Inkluderet:

- 11 overnatninger i delt dobbeltværelse.
        8 nætter i Shelly Beach ved Protea Banks
        2 nætter i Hluhluwe-Imfolozi safaripark
        3 nætter i Gaansbai ved Shark Alley

- 12 dyk inklusive bly, tank og luft.
        8 dyk på Protea Banks
        2 dages dyk med tigerhajer
        2 dages burdyk med hvidhajer

- Ved Dive & Drive: 9 døgns billeje
        Model med aircondition, servostyring og radio/cd
        Super-forsikring og fri km.
        Rejseplan, kørselsvejledninger, vejkort
        (Inkluderer ikke depositum eller særaftaler der ordnes ved
        afhentning af bilen)
       
- Ved Transfer: Al transport mellem destinationerne
        Durban Lufthavn - Shelly Beach
        Shelly Beach - Hilltop Safari Camp
        Hilltop Safari Camp - Durban lufthavn
        Cape Town - Gaansbai
        Gaansbai - Cape Town

- Fly: Durban - Cape Town (enkeltbillet)
 
- Transferservice: Cape Town lufthavn - Gaansbai t/r


Ikke inkluderet:

- Flybilletter (udover Durban - Cape Town)

- Rejse-, ulykkes-, afbestillings-, og dykkerforsikring

- Ekstra dyk

- Leje af dykkerudstyr udover bly, tank og luft

- Drikkevarer


- Måltider


- Aktiviter/udflugter


- Benzin


- Vejafgifter ved Dive & Drive (ca. kr 120 ialt)


- Gate entré til Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve (ca. 70kr/dag/prs)



     ----------------------------------------------------------------------
     ----------------------------------------------------------------------


Tilvalgsmuligheder:

Nr. 1
Opgradering til Bed & Breakfast indkvartering ved Protea Banks.
6 nætter med morgenmad: Kr 600,- pr. person.

Nr. 2
Ekstra tigerhajdyk med hajeksperten Mark Addison (i stedet for 2 dyk på Aliwal Shoal).
Ét dyk: Kr 400,- pr. person.

Nr. 3
Morgenmad og aftensmad samt opgradering til større hytte med eget badeværelse og terrasse på Hilltop Safari Camp.
2 nætter: Kr 900,- pr. person.

Nr. 4
Ekstra nat på Bed & Breakfast i Gaansbai.
1 nat med morgenmad: Kr 275,- pr. person.

Nr. 5
Ekstra nat samt ekstra burdyk med hvidhajer i Gaansbai.
1 nat + 1 burdyk: Kr 1325,- pr. person.

Nr. 6
Opgradering af bilmodel. Kontakt Divetravel for muligeder og priser.


     ----------------------------------------------------------------------

Ved en individuel rejse med Divetravel er du dækket af rejsegarantifonden, og af alle gældende regler i den danske pakkerejselov.



























    Divetravel     Rejsegarantifonden nr. 1736     Vestergaardsvej 13, 1.Sal     2400 København NV     Denmark     (+45) 6077 2400      info@divetravel.dk